Julemarked på Brøndby Stadion
06.12.2016 11:31
På søndag vil der inden kampen mod FC Midtjylland være julemarked foran Brøndby Stadion.
Og det bliver for alvor en dag i julens tegn, hvor der vil være gløgg, æbleskiver og brændte mandler.
Men ingen jul uden nisser, så Nanok hopper i nissetøjet og tager sin nisseven under armen og kigger forbi julemarkedet, hvor der vil være konkurrencer og masser af muligheder for at få idéer til de sidste julegaver.
Der vil være bålsteder, hvor man med familien, vennerne og andre Brøndby-fans kan varme sig og få en snak om julen og efterårssæsonen.
Det hele starter kl. 14:00 og løber frem til kampstart kl. 18:00, hvor Brøndby-spillerne møder FC Midtjylland i den sidste kamp i efterårssæsonen.
Så kom og nyd julehyggen med en masse andre Brøndby-fans, inden vi sammen går på stadion og gør vores for, at spillerne sendes på juleferie med en sejr i bagagen.
Du kan købe din billet til kampen mod FC Midtjylland her.
Foto: Getty Images