Pukki: Vi vil gøre alt for at gå videre

18.08.2016 23:55

I det fjerde minut i nederlaget på 3-0 til Panathinaikos fik den græske forsvarer Koutroubis et gult kort efter nærkamp med Teemu Pukki.

Om den nærkamp siger den finske topscorer:

- Han rammer mig på munden med albuen. Han slår mig i hovedet, mere er der ikke at sige til det.

Mens grækeren fik et gult kort, måtte Svenn Crone og Frederik Rønnow forlade kampen, efter de begge var blevet præsenteret for det røde kort af den ungarske dommer.

- Det andet gule kort til Svenn var der ikke meget at sige til, men straffesparket og det røde kort var hårdt dømt. Jeg stod langt væk, men har fået fortalt, at Rønnow spiller bolden. Derfor er det en hård beslutning at udvise ham.

- Jeg følte ellers at vi med 11 mod 11 var godt med i kampen, men med to mand nede blev det for svært, lød det fra Pukki efter kampen.

Men angriberen er klar på at jagte en samlet sejr i returopgøret på torsdag på Brøndby Stadion.

- Nu er det om at få denne kamp ud af systemet og fokusere på AGF på søndag - og så gælder det returopgøret. Der vil vi gøre alt for at stå tilbage som vindere samlet.

Næste opgave for Brøndby IF på hjemmebane bliver returkampen mod Panathinaikos. Kampen spilles torsdag den 25. august kl. 19:00 – læs mere her om billetkøb til kampen.

Husk, du kan også stadig sikre dig et sæsonkort til Brøndby Stadion og blive en del af historien. Priserne starter fra bare 995,- kroner. Læs mere om de mange fordele ved sæsonkortet her, hvor du selvfølgelig også kan købe et.