
Brøndby IF møder Panathinaikos i EL-playoff
05.08.2016 13:17
UEFA har netop trukket lod til playoff-runden i Europa League. Efter torsdagens sejr over Hertha BSC var Brøndby IF at finde i bowlen, og det ligger nu fast, at de blågules modstander bliver Panathinaikos FC fra Grækenland.
Opdateret kl. 15:06: Den endelige melding fra UEFA er kommet. Det første opgør spilles den 18. august i Grækenland, og en uge senere er der returkamp på Brøndby Stadion.
Billetter til hjemmekampen forventes at blive sat til salg i næste uge.