
Optakt: Info og stats om BIF - AGF
22.04.2016 10:50
Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - AGF, Alka Superliga 15/16, 26. runde
Kickoff: 24. april kl. 18:00
Dommer: Peter Rasmussen
Billetter: Køb her
TV: TV3+
Liveupdate: @BrondbyLive
Udvalgte Bet25-kampodds
Hjemmeholdet vinder med handicap (0-1)? 1 4.00 | X 3.80 | 2 1.75
Over/under 1.5 mål? Over 1.35 | Under 3.00
Hjemmeholdet scorer først og vinder? Ja 2.20
Hentet fra Bet25.dk
Superliga-form
Brøndby IF: T-V-T-U-V
AGF: T-U-U-U-T
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
22.11.2015 AGF 1-1 Brøndby IF
19.07.2015 AGF 2-1 Brøndby IF
21.04.2014 AGF 1-2 Brøndby IF
10.11.2013 Brøndby IF 3-0 AGF
22.09.2013 AGF 1-3 Brøndby IF
Karantæne
Ingen
Karantæne ved næste advarsel
Frederik Holst (3 point)
Johan Elmander (3 point)
Johan Larsson (3 point)
Teemu Pukki (3 point)
Rodolph Austin (6 point)
Lebogang Phiri (6 point)
Christian Nørgaard (6 point)
Magnus Eriksson (6 point)
---
Elmar Bjarnason (3 point)
Jens Jønsson (3 point)
Mate Vatsadze (3 point)
Kim Aabech (4 point)
Danny Olsen (6 point)
Daniel Christensen (6 point)
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 72 mellem Brøndby IF og AGF. Statistikken siger 40 sejre til Brøndby IF, 14 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 123-74 set med Brøndby IF’s øjne.
Brøndby IF har et godt tag på AGF i Superligaen, når kampen afvikles på Brøndby Stadion, hvor det er blevet til 24 sejre, seks uafgjorte og kun fire nederlag. Siden maj 2001 har Brøndby IF fået point i samtlige Superliga-hjemmekampe mod AGF på nær én, dvs. 12 sejre, tre uafgjorte og et nederlag.
Brøndby IF er uden sejr i de to seneste Superligakampe mod AGF. Hvis ikke Brøndby IF besejrer AGF, vil indeværende sæson være den første siden 2011/12, hvor Brøndby IF ikke vinder nogen af de tre indbyrdes Superligakampe mod AGF.
Brøndby IF og AGF spiller deres indbyrdes kamp nr. 90 i DM-sammenhæng, alle i den bedste række. Med en sejr vil Brøndby IF runde sejr nr. 50 mod AGF i Danmarksturneringen siden det første opgør i april 1982.
Hvis der scores mindst tre mål i kampen, vil den tredje scoring være mål nr. 200 i indbyrdes Superligakampe mellem Brøndby og AGF. Hvis et af målene scores af Brøndby IF, vil det være Brøndby IF’s scoring nr. 150 mod AGF i Danmarksturneringen.
Hvis Brøndby IF får point mod AGF, vil det forlænge Glen Riddersholm serie til otte kampe i træk uden sejr som træner for AGF. Denne serie overgås for AGF kun af Ove Pedersen med 11 kampe fra start uden sejr (marts-maj 2006).
Der har ikke ligefrem været målfest af hjemmeholdet på Brøndby Stadion i indeværende sæson af Superligaen. Således har Brøndby IF i sæsonens 13 tidligere hjemmekampe kun formået at score to mål eller flere i én kamp; fem kampe uden mål og syv kampe med én scoring.
Der er endnu ikke scoret mod Brøndby IF på Brøndby Stadion i 2016, og med et clean sheet mod AGF kan Brøndby IF holde modstanderen fra at score for 5. Superliga-hjemmekamp i træk. Det vil i givet fald være den bedste serie af clean sheets på hjemmebane siden april-juli 2005.
På trods af 71 tidligere spillede Superligaopgør mellem Brøndby IF og AGF har dommerne ikke haft anledning til at dømme mange straffespark (9 stk.) eller udvise mange spillere (7 stk.). Seneste straffespark blev dømt i oktober 2005, hvorimod seneste udvisning skete i august 2011.
Brøndby IF har vundet samtlige 22 Superliga-hjemmekampe mod AGF, hvor Brøndby IF har scoret kampens første mål. Modsat har AGF kun scoret først på Brøndby Stadion i ni tilfælde, der for Brøndby IF er endt med to sejre, tre uafgjorte og fire nederlag.
Brøndby IF har kun én sejr ud af otte tidligere optrædener på datoen 24. april, hvilket imidlertid er 36 år siden. I 1983 mødtes Brøndby IF og AGF også på denne dato, hvilket endte med en hjemmesejr til AGF på 2-1.
Peter Rasmussen dømmer sin 17. Superligakamp på Brøndby Stadion. Ud af de forrige 16 Superligakampe har Brøndby IF vundet de 11, spillet fire uafgjorte og kun tabt én kamp.
Kilde: danskfodbold.com