Auri: Fællesskabet er og skal være vores styrke

09.04.2016 08:10

Formstærke OB er modstanderen i morgen på Brøndby Stadion kl. 18:00, og det er en kamp, som hele truppen og cheftræner Auri Skarbalius ser frem til. Opføret er afslutningen på en god uge, der har budt på gode snakke, gode træninger og et godt udgangspunkt i DBU Pokalen med 1-1 i Parken mod FC Købehavn.

- Mod OB skal vi ud og fortsætte det gode arbejde, vi så mod FC København. Vi stod sammen som et hold, vi kæmpede som et hold, og vi fik vist, at fællesskabet er vores styrke.

- Når vi står sammen i truppen på den måde, så er vi stærkest. Det giver også plads til at vise, at vi er et hold med spillere, der er gode på bolden individuelt og på den måde kan skabe chancer til hinanden og holdet, siger Auri Skarbalius, der igen og igen understreger over for sine spillere, at ’her og nu’ er vigtigere end fortid og fremtid.

- Jeg gider ikke se spillere, der efter en kamp går irriteret rundt og bruger energi og kræfter på at sparke til vandflasker eller kasser i frustration over en færdigspillet kamp. Jeg vil se spillerne bruge den energi på banen. Bruge energien på at påvirke det, vi kan påvirke. Har alle fokus på det, så har vi alle muligheder for at skabe de gode resultater – også mod et hold som OB, der er kommet godt fra start i foråret.

Du kan købe billet til OB-kampen her.

Hos vores hovedpartner Bet25.dk kan du få odds 3.85, hvis du spiller på en hjemmesejr på to mål eller mere. 

LÆS OGSÅ:
- Optakt: Info og stats om BIF-OB
- Vild med tifoerne? Støt Brøndby Tifo via MobilePay
- Rønnow: Har fungeret godt i defensiven