
Auri: De scorer i vores bedste periode
17.04.2016 21:46
Cheftræner Auri Skarbalius var en ærgerlig mand efter nederlaget på 2-0 til FC København i Telia Parken, der var det første nederlag til FC København i fire indbyrdes kampe.
- Vi må konstatere at, i første halvleg er de meget mere ærgerrige.
- Vi taler om i pausen, at vi mentalt og fysisk skal være meget mere på. Det lykkes også i anden halvleg, synes jeg. Vi får nogle gode perioder. Desværre scorer de så på en omstilling i vores bedste periode, siger Auri, og fortsætter:
- Men det må vi lære af. Mod FC København må man ikke give de chancer væk, og omvendt skal vi score på vores egne.
Selv om det endte med et nederlag, så er der ting at tage med fra opgøret, fastlår cheftræneren.
- Det, vi kan tage med, er, at selv om vi spiller en dårlig første halvleg, så rejser vi os som hold og kommer ud med ny energi og tænker fremad. Vi skal være et fodboldhold, der, uanset hvad der sker i løbet af en kamp, kan komme videre.
- Vi lykkes med at punktere deres pres, og der kommer vi lige præcis i de faser, hvor det er dem, der løber efter bolden. Det skal vi se meget mere af på onsdag.
LÆS OGSÅ:
- Nederlag mod FC København
- Juelsgård: Det var to forskellige halvlege
På onsdag mødes Brøndby IF og FC København igen, denne gang i den anden semifinalekamp i DBU Pokalen. Du kan købe billet til opgøret her.