
Vellykket operation for Rezan Corlu
24.09.2015 15:25
Onsdag blev Brøndby IF's offensivtalent Rezan Corlu opereret for sin korsbåndsskade. Operationen gik helt efter planen, og nu kan kantspilleren se fremad.
- Jeg er virkelig glad og ikke mindst lettet over, at operationen nu er overstået. Nu kan jeg kigge fremad og fokusere på den kommende genoptræning. Sygeplejersken fortalte, at det var en perfekt udført operation. De tog en sene fra mit baglår til at konstruere et nyt korsbånd, så lige nu føles det lidt som om, at jeg har fået en fibersprængning i baglåret. De fortalte også, at mine sener og knogler er meget stærke, hvilket gjorde operationen ekstra vellykket.
- Det er dejligt, at det hele er gået så godt. Jeg er meget positiv lige nu og ser lyst på det. Det hjalp også ekstra meget på humøret, da gutterne vandt 7-0 i går.
Rezan Corlu blev skadet i Reserveliga-Derbyet mod FC København den 10. august. Du kan læse mere om talentets skadesforløb i interviewet her.
Nedenunder kan du se billeder af Rezan Corlu før og efter operationen.
God bedring Rezan!