
Sådan ser Derby-truppen ud
26.09.2015 14:55
Søndag klokken 13:00 er det igen tid til det traditionsrige københavner-derby mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion. Hjemmeholdet kommer lige fra en sejr i DBU Pokalen mod Holbæk B&I på 7-0, mens gæsterne fra Østerbro ligeledes avancerede fra pokalturneringen med en sejr over FC Vestsjælland.
Hos de blågule værter er Daniel Agger igen med efter at have siddet over i midtugen, og anfører Thomas Kahlenberg er fortsat en del af truppen og kan måske se frem til at få sit Superliga-comeback efter hofteoperationen i foråret. Thomas Frank har også valgt at belønne pokaldebutanten, Christian "Greko" Jakobsen, med en plads i truppen, efter han altså nettede hele fire gange i opgøret mod Holbæk B&I.
Brøndby IF's trup til kampen mod FC København er som følger:
1. Frederik Rønnow
5. Martin Albrechtsen
6. Martin Ørnskov
7. Thomas Kahlenberg
8. Rodolph Austin
9. Teemu Pukki
10. Magnus Eriksson
11. Johan Elmander
12. Frederik Holst
13. Johan Larsson
14. Elbasan Rashani
16. Mads Toppel
17. Riza Durmisi
18. Lebogang Phiri
19. Christian Nørgaard
20. Dario Dumic
22. Daniel Agger
25. Christian "Greko" Jakobsen
64. Ronnie Schwartz
Kampen vises på TV3+ med optakt fra klokken 10:30, men der er stadig mulighed for at opleve stemningen og intensiteten på stadion - billetter kan købes på dette link.
Brøndby IF's hovedsponsor, Bet25, har som altid en lang række spil på kampen. Her kan du blandt andet spille på, at Brøndby IF trækker sig sejrrigt ud af opgøret - det giver pengene 3.30 igen.