
Brøndby-nederlag i Aalborg
20.09.2015 19:50
Brøndby IF var her til aften taget til Aalborg for at møde AaB på Nordjyske Arena, og det blev et visit, Brøndby-spillerne hurtigt vil glemme. Hjemmeholdet bragte sig foran med 2-0 i første halvleg, og da dommeren fløjtede af, stod der 4-1 på måltavlen.
Hjemmeholdets målscorere var Lukas Spalvis, som nettede to gange, Rasmus Jönsson og Nicolaj Thomsen, mens Lebogang Phiri fik sendt bolden i nettet for Brøndby IF til 1-4.
Du kan se kampfakta her.
Følg siden her for reaktioner og interviews i løbet af aftenen.