- Vi skal have tre point mod OB

31.10.2015 08:40

I morgen møder Brøndby IF OB på TRE-FOR Park i Odense, og der er for Rodolph Austin kun én ting, der tæller: 

- Det er en kamp, der skal vindes. Det gælder tre point, og til hver kamp går vi på banen for at hente alle tre.

Knokler hver dag

Den bomstærke midtbanespiller har spillet sig til en foreløbig stamplads på Brøndby-holdet, men det kommer ikke til at blive en hvilepude for jamaicaneren.

- Jeg knokler til hver eneste træning og i hver eneste kamp. Jeg vil gøre det bedst muligt, og tillader ikke mig selv at slappe af, fordi jeg er på holdet, understreger han overfor brondby.com.

Kampen fløjtes i gang kl. 18:00.

Husk at du hos vores hovedpartner Bet25.dk kan spille på kampen. Odds på en sejr til Brøndby IF hedder 2,30.