Thomas Frank: Fuldt fortjent vi vinder

29.10.2015 23:35

- Det var et klassisk pokaldrama, hvor vi slider med at få scoret det mål, der kan afgøre kampen. Men jeg synes, som kampen skrider frem og specielt i anden halvleg, der er det fuldt fortjent, at vi vinder, sagde Thomas Franks efter 1-0-sejren over HB Køge i DBU Pokalen.

Trods den lange ventetid på scoringen, var Thomas Frank ikke nervøs for udfaldet af kampen.

- Det er nærmest det rene bombardement det sidste kvarter, så det var et spørgsmål om tid, før vi fik scoret. De har vel ikke en chance og det er os, der kommer tættere og tættere på, så vi har styr på det, men det kræver stadig stor koncentration.

- Det var rart at få det overstået komme videre i DBU Pokalen.

I forårets kvartfinale skal Brøndby IF møde Skive på udebane. Kampen spilles 1.-3. marts 2016.