
Optakt: Info og stats om BIF - FCM
21.10.2015 11:30
Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - FC Midtjylland, Alka Superliga 15/16, 13. runde
Kickoff: 25. oktober kl. 18:00
Dommer: Michael Tykgaard
Billetter: Køb her
TV: TV3+
Liveupdate: @BrondbyLive
Udvalgte Bet25-kampodds
Hjemmeholdet vinder til 0? Ja 4.20 | Nej 1.18
Over eller under 2.5 mål? Over 2.10 | Under 1.75
Hjemmeholdet rent bur? Ja 3.15 | Nej 1.30
Superliga-form
Brøndby IF: V-U-V-T-U
FC Midtjylland: V-V-V-T-U
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
13.09.2015 Brøndby IF 0-0 FC Midtjylland
25.05.2015 FC Midtjylland 2-3 Brøndby IF
01.03.2015 Brøndby IF 1-1 FC Midtjylland
20.07.2014 FC Midtjylland 3-1 Brøndby IF
08.05.2014 Brøndby IF 3-1 FC Midtjylland
Karantæne
Daniel Agger
Karantæne ved næste advarsel
Lebogang Phiri (6 point)
---
Petter Andersson (3 point)
Tim Sparv (3 point)
Erik Sviatchenko (3 point)
André Rømer (6 point)
Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 47 mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. Statistikken siger 16 sejre til Brøndby IF, 16 uafgjorte og 14 nederlag samt en målscore på 71-65 set med Brøndby IF’s øjne.
Brøndby IF er uden nederlag i de fire seneste Superliga-kampe mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion, hvor det er blevet til én sejr og tre uafgjorte. Siden sæsonen 2009/10 har Brøndby IF kun tabt én ud af ni Superliga-hjemmekampe mod FC Midtjylland.
Brøndby IF er ikke tidligere gået målløse fra banen i to Superliga-hjemmekampe i træk mod FC Midtjylland. Faktisk har Brøndby IF scoret i 20 af de 23 tidligere Superliga-hjemmekampe mod FC Midtjylland.
Hvis kampen ender uden vinder, vil det være første gang siden april-maj 2013, at Brøndby IF spiller uafgjort i to Superliga-hjemmekampe i træk. I givet fald vil det være Brøndby IF’s uafgjorte kamp nr. 100 på hjemmebane i Superligaen.
FC Midtjylland er ubesejret på udebane i indeværende sæson, hvor det er blevet til tre sejre og to uafgjorte. Brøndby IF er det eneste af de fem tidligere hjemmebanehold, der har formået at holde FC Midtjylland fra at score.
Tilskuerrekorden til et Superliga-opgør mellem Brøndby IF og FC Midtjylland på Brøndby Stadion er 20.015 fra sejren på 5-0 i oktober 2005. Der har imidlertid ikke været flere end 15.000 tilskuere siden maj 2009.
Michael Tykgaard dømmer sin Superliga-kamp nr. 98 og den 14. med deltagelse af Brøndby IF (2V-5U-6T). De fem seneste Superliga-hjemmekampe med Michael Tykgaard som dommer er endt uden sejr for Brøndby IF, og hans fire tidligere dømte opgør mellem de to klubber er ligeledes endt uden sejr til Brøndby IF.
Hvis Brøndby IF besejrer FC Midtjylland, vil det være første gang, at Brøndby IF vinder en DM-hjemmekamp på datoen 25. oktober. De tre tidligere tilfælde er endt med to uafgjorte og et nederlag.
Riza Durmisi kan spille sin Superliga-kamp nr. 75, alle for Brøndby IF. Han vil, såfremt jubilæet sker mod FC Midtjylland, være blandt de 50 yngste spillere all-time i Superligaen på datoen for deres Superliga-kamp nr. 75.
Brøndby IF kan runde et lille jubilæum, såfremt det ikke bliver til nederlag mod FC Midtjylland. Det vil i tilfælde af sejr eller uafgjort være 10. Superliga-kamp i træk i oktober, hvor Brøndby IF får point.
Christian Nørgaard kan spille sin officielle kamp nr. 50 for Brøndby IF, hvilket i givet fald har taget ham godt 25 måneder.
Kilde: danskfodbold.com