Brøndby IF videre i DBU Pokalen

29.10.2015 22:35

Brøndby er videre til forårets kvartfinaler i DBU Pokalen efter en sejr på 1-0 på udebane over HB Køge.

Opgøret mod HB Køge var en rigtig pokalkamp, hvor hjemmeholdet gjorde alt, hvad de kunne for at skabe overraskelsen mod de blågule gæster.

Det var småt med de åbne chancer i kampens første 84 minutter, men mod slutningen begyndte det at ligne et regulært powerplay mod HB Køges mål. Det bød på nogle helt store chancer, men Frederik Due i hjemmeholdets mål hev flere pragtredninger frem.

Afslutning efter afslutningen fandt vej mod målet, og til sidst lykkedes det for Ronnie Schwartz at få bolden i nettet og sikre sejren for Brøndby IF