
Vind matchvinderens Derby-trøje!
06.11.2015 09:29
Der er ekstra god grund til at tage på Brøndby Stadion på søndag. Foruden de tre vigtige point, der er på spil, når FC København kommer på besøg, vil der også være flotte præmier på spil for dig som tilskuer (køb din billet her).
Som noget særligt i anledning af Derbyet mod FC København, udlover Brøndby IF Martin Albrechtsens kamptrøje fra sidste Derby - et Derby, hvor forsvarssklippen pandede de blågule til en 1-0-sejr over ærkerivalerne!
For at deltage i konkurrencen om Martin Albrechtsens kamptrøje fra sidste Derby, skal du gætte tilskuertallet til søndagens kamp mod FC København - det sker via Matchday-appen, når du befinder dig på stadion.
Sådan får du Brøndby Matchday på din mobiltelefon
Du finder Brøndby Matchday ved at indtaste matchday.brondby.com i browseren på din mobil. Bemærk, at dette er en webapp og ikke en klassisk iOS- eller Android-app, som du downloader.
Med Brøndby Matchday har du mulighed for at følge kampen endnu tættere, når du besøger Brøndby Stadion. Du kan:
- Stemme på Man of the Match og gætte på dagens tilskuertal med mulighed for at vinde præmier
- Se highlights live under kampen
- Læse optakt
- Se dagens startopstillinger
Nogle af disse muligheder kræver, at du befinder dig på Brøndby Stadion, og at du har oprettet et login i appen. Du skal ligeledes sørge for, at lokalitetstjenester er slået til i telefonens indstillinger.
Send en SMS med teksten ’BIF’ til 1245, eller indtast matchday.brondby.com i browseren på din smartphone.