Optakt: Info og stats om BIF - FCK

05.11.2015 08:55

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - FC København, Alka Superliga 15/16, 15. runde
Kickoff: 8. november kl. 18:00
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Billetter: Køb her
TV: TV3+
Liveupdate: @BrondbyLive

Udvalgte Bet25-kampodds
Hjemmeholdet vinder til 0? Ja 4.50 | Nej 1.15
Over eller under 2.5 mål? Over 2.15 | Under 1.70
Første målscorer Teemu Pukki? 6.00

Superliga-form
Brøndby IF: V-V-V-U-V
FC København: V-V-V-V-T

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
27.09.2015 Brøndby IF 1-0 FC København
06.04.2015 Brøndby IF 0-0 FC København
08.03.2015 FC København 3-1 Brøndby IF
21.09.2014 FC København 1-0 Brøndby IF
04.05.2014 FC København 1-1 Brøndby IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Lebogang Phiri (6 point)
Johan Larsson (6 point)
---
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 74 mellem Brøndby IF og FC København. Statistikken siger 21 sejre til Brøndby IF, 16 uafgjorte og 36 nederlag samt en målscore på 86-102 set med Brøndby IF’s øjne.

Målt på indeværende sæsons sidste seks kampe er det de to mest formstærke klubber, der mødes på Brøndby Stadion. Brøndby IF har fire sejre, én uafgjort og et nederlag, hvorimod FC København har fem sejre og et nederlag; sidstnævnte fra det seneste opgør mod Brøndby IF.

Brøndby IF vil med en sejr over FC København tage sin fjerde sejr i træk i Superligaen. Det vil i givet fald være første gang i over seks-et-halvt år, at Brøndby IF tager tre point i hver af fire på hinanden følgende Superliga-kampe.

Brøndby IF har holdt FC København fra at score i de to seneste indbyrdes Superliga-opgør. Hvis det igen lykkes, vil det være første gang nogensinde, at Brøndby IF spiller tre Superliga-kampe i træk mod FC København med clean sheets.

Med en sejr over FC København vil Brøndby IF have vundet to Superliga-kampe i træk mod FC København for første gang siden maj-august 2008. Dengang blev begge opgør også spillet på Brøndby Stadion.

Hvis kampen mellem Brøndby IF og FC København ender uden vinder, vil det være Brøndby IF’s Superliga-hjemmekamp nr. 100, der ender uafgjort. Syv ud af de 35 tidligere opgør mod FC København på Brøndby Stadion er endt uafgjort.

Hvis der kommer flere end 22.000 tilskuere, vil det være første gang siden august 2008-maj 2010, at der har været mindst 22.000 tilskuere til tre Superliga-hjemmekampe i træk mod FC København.

Mads-Kristoffer Kristoffersen dømmer sin første Superliga-kamp mellem Brøndby IF og FC København og bliver dermed den 19. dommer til at dømme dette opgør. Der er endnu nogle kampe til de absolut mest anvendte dommere; Kim Milton Nielsen (13) og Claus Bo Larsen (11).

Brøndby IF har scoret knap halvdelen af klubbens mål i kampens sidste kvarter (11 ud af 24). Omvendt er de 17 scoringer mod Brøndby IF jævnt fordelt over hele kampen med en lille overvægt i perioden 31’-45’ (4 mål).

Martin Ørnskov kan spille sin Superliga-kamp nr. 75 for Brøndby IF i sin officielle optræden nr. 89 siden debuten i juli 2013.

Kilde: danskfodbold.com