Optakt: Info og stats om BIF - AaB

25.11.2015 13:30

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - AaB, Alka Superliga 15/16, 17. runde
Kickoff: 29. november kl. 16:00
Dommer: Lars Christoffersen
Billetter: Køb her
TV: Canal9
Liveupdate: @BrondbyLive

Udvalgte Bet25-kampodds
Hjemmeholdet vinder til 0? Ja 3.50 | Nej 1.25
Over eller under 2.5 mål? Over 2.05 | Under 1.80
Begge hold scorer og Brøndby IF vinder? Ja 4.45

Superliga-form
Brøndby IF: U-U-V-V-V
AaB: V-V-V-T-V

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
20.09.2015 AaB 4-1 Brøndby IF
10.05.2015 Brøndby IF 1-1 AaB
22.02.2015 AaB 1-0 Brøndby IF
05.10.2014 Brøndby IF 2-1 AaB
13.04.2014 AaB 2-0 Brøndby IF

Karantæne
Kasper Risgård

Karantæne ved næste advarsel
Rodolph Austin (3 point)
Lebogang Phiri (6 point)
Johan Larsson (6 point)
Johan Elmander (6 point)
---
Jakob Blåbjerg (3 point)

Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 80 mellem Brøndby IF og AaB. Statistikken siger 31 sejre til Brøndby IF, 24 uafgjorte og 24 nederlag samt en målscore på 116-108 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF mod AaB er det mest spillede opgør i Superligaen, idet de to klubber er de eneste klubber, der har spillet samtlige sæsoner siden Superligaens etablering i 1991.

Hjemmeholdet har ikke tabt i de seneste otte indbyrdes Superliga-kampe mellem Brøndby IF og AaB. Faktisk er det kun én gang i de seneste fire sæsoner lykkedes udeholdet at tage alle tre point, nemlig da AaB vandt 3-1 på Brøndby Stadion i oktober 2012.

Brøndby IF er ubesejret i de seks seneste Superliga-hjemmekampe afviklet i november. De seks kampe er endt med fire sejre og to uafgjorte, og der er tillige ikke scoret mod Brøndby IF i de seneste fem af de seks kampe.

Lars Christoffersen dømmer sin Superliga-kamp nr. 156 og den 30. med deltagelse af Brøndby IF (12V-9U-8T). Det bliver hans fjerde Superliga-kamp mellem Brøndby IF og AaB, og han var ligeledes dommeren i sæsonens første indbyrdes Superliga-kamp mellem de to klubber, der endte med sejr på 4-1 til AaB.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste syv Superliga-kampe, hvilket klubben ikke har præsteret bedre siden september-november 2013, hvor det blev til ni kampe i træk uden nederlag. Siden begyndelsen af august 2015 er det kun blevet til et nederlag for Brøndby IF i 13 Superliga-kampe; de øvrige er endt med syv sejre og fem uafgjorte.

Der er ikke dømt et straffespark i en Superliga-kamp mellem Brøndby IF og AaB siden den 14. april 2007. Faktisk sker det ikke så ofte, idet de 79 kampe hidtil blot har budt på 17 straffespark (6 til Brøndby IF, 11 til AaB).

Hvis Brøndby IF og AaB spiller uafgjort, vil det være første gang siden oktober 2013, at Brøndby IF spiller uafgjort i tre Superliga-kampe i træk.

Brøndby IF har tidligere spillet tre Superliga-hjemmekampe på datoen 29. november. Ingen af disse er endt med nederlag til Brøndby IF, de to seneste med sejr og clean sheets.

Kilde: danskfodbold.com