Kom til Derby for kun 100 kroner

03.11.2015 12:35

Sydsiden nedre er allerede udsolgt, og der er under 200 billetter til Sydsiden øvre, men du kan stadig nå at komme med til Derby den 8. november på Brøndby Stadion – endda til en attraktiv pris.

I dag har vi således sat gang i billetsalget til Nord-tribunen, der ligesom til sidste Derby og alle andre kampe i Alka Superligaen er åben for blågule fans. Der er pladser på både øvre og nedre, og du kan som Brøndby-fan sikre dig en af dem for blot 100 kr. ved at klikke forbi vores billetsalg her.

Børnebilletter koster 75 kr. pr. styk.

Kickoff er kl. 18:00. Vi ses på Brøndby Stadion til endnu et stemningsfyldt opgør!

NB: Fans af FC København skal købe billetter til det særskilte udebaneafsnit. Salget af disse billetter foregår via FC København.