Derby-opvarmning med Mark Strudal på 1964

04.11.2015 12:40

På søndag er det Derby-tid igen, og det må meget gerne blive en gentagelse af sidste Derby, hvor de blågule vandt 1-0!

Kan du ikke vente til søndag, har du mulighed for at få stillet lidt af Derby-sulten allerede om lørdagen - endda i meget godt selskab og hyggelige rammer. Sportsbar 1964 inviterer nemlig til Derby-opvarmning med oplæg af Mark Strudal, Premier League på skærmene samt juleøl til at slukke tørsten.

Den tidligere Brøndby-bomber, og nuværende angrebstræner for de blågule, kommer forbi og fortæller historier om, hvordan det er at være deltager i et Derby, både som spiller og træner. Der vil være anekdoter fra 90'erne, historier fra seneste Derby-sejr samt tanker om kampen, der spilles dagen efter. Efterfølgende bliver der vist Premier League på skærmene.

Alle, der bestiller bord og møder op inden kl. 13:45, får serveret 1x gratis øl eller vand.

Der vil desuden blive serveret juleøl hele dagen, ligesom der vil være tændt op i grillen. Man kan som altid købe 1x burger + 1x øl/vand for 75 kr.

Programmet for dagen
Kl. 13:00 Dørene åbner
Kl. 14:00 Oplæg af Mark Strudal
Kl. 16:00 Manchester United - West Bromwich
Kl. 18:30 Stoke - Chelsea
 
Du kan reservere bord ved at skrive til [email protected] (angiv navn, antal og telefonnummer). Vær opmærksom på, at seneste frist for bordbestilling er lørdag kl. 10:00. 

Man er naturligvis velkommen til at komme forbi, selv om man ikke har bestilt bord.

Hvis du har bestilt bord og ikke dukker op inden kl. 13:45 om lørdagen, bliver bordet frigivet.

Billetter til søndagens Derby mod FC København kan købes her.