U19: God moral og et point på kontoen
10.03.2015 16:25
I første forårskamp hentede Brøndby IF's U19-mandskab tre point imod AaB. Lørdag var talenterne i aktion igen, og denne gang blev der sat et enkelt point ind på kontoen efter 2-2 mod Lyngby.
Daniel Stückler scorede for anden kamp i streg, da han udlignede til 1-1. En anden Daniel, nemlig højreback Anusic (billedet), stod for opgørets sidste Brøndby-scoring.
U19-cheftræner Per Frandsen fortæller:
- Det var en mindre god første halvleg, hvor vi uden bold haltede efter Lyngby-spillerne og vandt alt for få dueller. Vi forsvarede os skidt, hvilket affødte to mål imod. Det var endda til trods for, at det var begrænset, hvad Lyngby havde af chancer. De var dog farlige på deres omstillinger.
- Efter pausen fik vi taget mere fat i spillet og dominerede mere eller mindre fra start til slut. Det resulterede i en udligning, og skulle kampen have haft en vinder, mener jeg godt at kunne argumentere for, at det skulle have været os. Blandt andet havde Daniel Stückler et super hug på træværket.
- Det var positivt at se, at vi to gange kom tilbage i kampen efter at være bagud. Det vidner om god moral på holdet, men vi ville sindssyg gerne have vundet. Vi får en ny mulighed på lørdag, hvor Esbjerg kommer på besøg.
U19: Lyngby BK - Brøndby IF 2-2 (2-1)
1-0
1-1 Daniel Stückler
2-1
2-2 Daniel Anusic
Startopstilling
Andreas Hansen
Daniel Anusic - Mads Andersen - Marcelo Mendes - Kristian Larsen
Emil Welcher
Mathias Andersen - Amir Al-Ammari
Rasmus Hansen - Daniel Stückler - Jamil Faizi
Bænk:
Marcus Weiss
Frederik Simson
Jonas Christoffersen
Indskiftninger:
Frederik Simson for Jamil Faizi (55. min.)
Marcus Weiss for Amir Al-Ammari (75 min.)