Derby tæt på udsolgt: Kun 200 billetter tilbage

20.03.2015 09:35

Du skal have fart på, hvis du vil sikre dig en billet til Danmarks med afstand største og mest intense opgør, Derbyet mellem Brøndby IF og FC København.

I skrivende stund er der således blot 200 billetter tilbage på de to langsider til kampen mandag den 6. april (2. påskedag) - Sydsiden er udsolgt. For at få fingre i en af de sidste Derby-billetter skal du klikke forbi brondby.com/billetter.

Fans af FC København vil under Derbyet befinde sig på Nordea Nedre og ikke i det normale udebaneafsnit. Disse billetter købes igennem FC København.

Bemærk, at der til denne kamp af sikkerhedsmæssige årsager er nedsat kapacitet på grund af placeringen af udeholdets fans. Der vil derfor kunne være cirka 24.000 tilskuere på Brøndby Stadion til Derbyet og ikke 28.000, som er den fulde kapacitet.

Vi ses på Brøndby Stadion!