Backduel i Crossbar Challenge

14.05.2015 20:00

Den sidste kvartfinale i Bet25's Crossbar Challenge er spillet, og her var det de to venstre backs, Riza Durmisi og Patrick Da Silva, der skulle dyste om en semifinaleplads mod Lebogang Phiri, der kvalificerede sig sidste uge.

De to talentfulde forsvarsspillere er vant til at stå ansigt til ansigt over for hinanden, og konkurrencegenet var da også tydeligt, da det gjaldt om at ramme overliggeren flest gange.

Opgøret kan ses på Kanalsport, og allerede nu kan du oddse på de to semifinaler - det sker inde på Bet25.dk under "Superliga"-menuen.

Næste opgør står mellem den erfarne midtbaneslider, Martin Ørnskov, og hans islandske angrebskollega, Holmbert Fridjonsson. Det kan ses på Kanalsport den 27. maj.