
Masterclass: Mulighed for tre gange guld på lørdag
19.06.2015 13:55
I onsdags kunne de yngste Masterclass-talenter sikre sig førstepladsen i U13-ligaen efter en sejr over Himmelev-Veddelev BK. På lørdag skal det fejres, og guldmedaljerne skal hænges om halsen i sæsonens sidste kamp, når HIK kommer på besøg klokken 13:00.
Men de unge U13-spillere kan måske få selskab i guldfejringen. Samtidig spiller både U14- og U15-holdet, og de har begge mulighed for også at sikre sig mesterskabet i deres respektive ligaer.
U14-mandskabet får besøg af AB, og her er kravet en sejr, hvis gulddrømmene skal holdes intakte. Brøndby IF ligger på andenpladsen med et enkelt point op til KB på førstepladsen, som får besøg af Hvidovre.
Stillingen i U14-ligaen ser således ud:
Hold | Kampe | Vundet | Uafgjort | Tabt | Målforskel | Point |
KB | 12 | 10 | 1 | 1 | 39:5 | 31 |
Brøndby IF | 12 | 10 | 0 | 2 | 29:7 | 30 |
Lyngby BK | 13 | 9 | 2 | 2 | 42:14 | 29 |
Farum BK | 12 | 9 | 1 | 2 | 37:9 | 28 |
Mens U14-drengene skal forsøge at kæmpe sig op på førstepladsen, skal talenterne fra U15 forsøge at forsvare deres placering som førerhold, når AB gæster Brøndby. De blågule talenter ligger nummer et i rækken, og to point efter ligger FC København, så en sejr vil kunne sikre endnu et sæt guldmedaljer til Masterclass.
Stillingen i U15-ligaen ser ud som følger:
Hold | Kampe | Vundet | Uafgjort | Tabt | Målforskel | Point |
Brøndby IF | 12 | 11 | 0 | 1 | 33:11 | 33 |
FC København | 12 | 10 | 1 | 1 | 46:10 | 31 |
Farum BK | 12 | 9 | 1 | 2 | 39:7 | 28 |
Lyngby BK | 12 | 9 | 1 | 2 | 27:9 | 28 |
Alle kampe bliver altså spillet i Brøndby på lørdag klokken 13:00, så det er en oplagt mulighed for at støtte de mange Masterclass-talenter og forhåbentlig tage del i mesterskabsfejringen.