Durmisi og Nørgaard med til U21-EM

01.06.2015 15:20

Når U21-EM ruller over skærmene denne sommer, bliver det med deltagelse af to Brøndby-talenter.

Til dagens DBU-udtagelse i Brøndbyernes IF's klubhus har U21-landstræner Jess Thorup nemlig sat navne på de 23 spillere, der skal repræsentere Danmark ved sommerens slutrunde i Tjekkiet.

Med i truppen er Brøndby IF's Christian Nørgaard og Riza Durmisi, der begge har spillet en væsentlig rolle i de blågules stærke forårssæson, der søndag eftermiddag resulterede i opfyldelsen af målsætningen om en tredjeplads.

Danmarks U21-landshold, der samles den 8. juni i Vedbæk, er i gruppe med Tyskland og Serbien samt værterne fra Tjekkiet og spiller de tre indledende gruppekampe i Prag.

brondby.com vender tilbage med reaktioner på udtagelsen.