Christian "Greko" Jakobsen: Det er kæmpestort for mig
18.06.2015 17:35
Christian "Greko" Jakobsen er ny spiller i Brøndby IF. Den 22-årige målfarlige kantspiller underskrev torsdag eftermiddag en 4-årig kontrakt med de blågule.
"Greko", der kommer til Vestegnen fra FC Roskilde, er fuld af glæde og begejstring, da brondby.com taler med ham i Vilfort Lounge på Brøndby Stadion efter bestået lægetjek.
- Jeg er sikker på, at det kan udvikle mig meget at blive fuldtidsprof og komme til at spille med nogle af de allerbedste spillere i Danmark og under et fantastisk trænerteam her i Brøndby. Der er ikke en finger at sætte på faciliteterne og alt det rundt omkring holdet - det hele spiller bare. Så det er egentlig op til mig selv at løfte mit niveau og slå igennem. Det er klart, at der kommer en indkøringsfase, hvor jeg skal vænne mig til den øgede træningsmængde, niveauet, tempoet og så videre. Men vi har sammen lagt en god plan for det, så jeg glæder mig bare til at komme i gang og til at få muligheden for at spille for Danmarks bedste fans. Det bliver stort.
For de fleste vil Christian "Greko" Jakobsen formentlig være et relativt ubeskrevet blad. Selv beskriver Greko sig således som spiller:
Netop kampafgørende må Greko siges at have været i de seneste to halvsæsoner for Hvidovre IF og FC Roskilde. Her blev det som kantspiller til henholdsvis 10 mål i 15 kampe og 7 mål i 14 kampe.
Fakta