
Agger tilbage i truppen - se den her
06.06.2015 17:04
Søndag kl. 16:00 runder Brøndby IF sæsonen af med "GULT STADION" og en kamp mod Esbjerg fB. Målet om tredjepladsen er nået, og det betyder, at bronzemedaljerne skal overrækkes efter opgøret, som forhåbentlig bliver en gul fest på alle tribuner - køb din billet på brondby.com/billet.
Cheftræner Thomas Frank har udtaget nedenstående trup på 19 spillere - det vil sige, at én spiller skal sorteres fra inden kickoff. Daniel Agger er tilbage efter den karantænedag, der blev udløst af en advarsel mod FC Midtjylland for et par uger siden.
Inden kickoff vil Johan Elmander blive hyldet for at runde 100 kampe i Brøndby-trøjen. Det samme vil ske for de tre spillere, som med sikkerhed forlader klubben efter denne sæson, nemlig Michael Falkesgaard, Ferhan Hasani og Holmbert Fridjonsson.