
Optakt: Info og statistik om BIF-OB
24.07.2015 11:00
Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - OB, Alka Superliga 15/16, 2. runde
Kickoff: 26. juli kl. 16:00
Dommer: Kenn Hansen
TV: CANAL9 (optakt fra 15:00)
Liveupdate: @BrondbyLive
Billetter: Køb her
Udvalgte Bet25-kampodds
Over 2,5 mål i kampen? Ja 2.05 | Nej 1.80
Lukas Hradecky rent bur? Ja 2.45 | Nej 1.50
Brøndby-sejr med to mål eller mere? Odds 3.50
Superliga-form
Brøndby IF: T-T-U-V-V
OB: V-T-U-T-U
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
03.05.2015 OB 0-2 Brøndby IF
15.03.2015 Brøndby IF 2-0 OB
10.08.2014 Brøndby IF 1-1 OB
23.03.2014 Brøndby IF 1-2 OB
27.10.2013 OB 0-0 Brøndby IF
Karantæne
Ingen
Karantæne ved næste advarsel
Ingen
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 74 mellem Brøndby IF og OB. Statistikken siger 33 sejre til Brøndby IF, 23 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 95-63 set med Brøndby IF’s øjne.
Brøndby IF er uden nederlag mod OB i de seneste tre Superligakampe, der er endt med to sejre og en uafgjort. Det er således 16 måneder siden, at OB sidst besejrede Brøndby IF, hvilket også er identisk med OB’s seneste sejr på Brøndby Stadion.
De 73 tidligere Superligakampe mellem Brøndby IF og OB er blevet overværet af knap 800.000 tilskuere, hvilket vil blive passeret i den forestående kamp mellem de to klubber. Hvis kampen overværes af godt 14.200 tilskuere, vil gennemsnittet til Superligakampe mellem Brøndby IF og OB passere 11.000.
Såfremt Brøndby IF besejrer OB, vil det være sejr nr. 25 for Brøndby IF på hjemmebane over OB i Danmarksturneringen. Første sejr daterer sig helt tilbage til debutsæsonen i den bedste række, 1982, hvor Brøndby IF på hjemmebane besejrede OB med 3-2 foran 2.703 tilskuere.
Såfremt OB formår at score mod Brøndby IF, vil den første scoring være mål nr. 900 scoret mod Brøndby IF i Superligaen. De 900 scoringer vil i givet fald være fordelt over 808 kampe i Superligaen, hvilket svarer til et gennemsnit på godt 1,1 mål scoret mod Brøndby IF pr. kamp.
Brøndby IF har kun i én ud af de 25 tidligere sæsoner i Superligaen stået uden point efter de to første kampe. Dengang var det to nederlag til AaB og OB, der gav Brøndby IF den værste start på sæsonen.
Brøndby IF har tabt de to seneste Superligakampe, men det er knap tre år siden, september-oktober 2012, at Brøndby IF sidst tabte tre Superligakampe i træk.
Sidst Brøndby IF tabte sæsonens første hjemmekamp i Superligaen var modstanderen… OB. Det var i juli 2012, hvor Jacob Schoop scorede kampens enlige mål, men kun Dario Dumic er eneste mulige genganger for Brøndby IF fra kampen for tre år siden.
Andrew Hjulsager kan spille sin officielle kamp nr. 50 for Brøndby IF godt to år efter sin debut i juli 2013. Det kræver imidlertid spilletid mod bulgarske PFC Beroe torsdag aften, hvis jubilæet skal finde sted mod OB.
Brøndby IF har spillet tre Superligakampe tidligere den 26. juli. De to første mod B 93 og AaB blev begge vundet, hvorimod den seneste endte med nederlag til Esbjerg fB.
Lukas Hradecky debuterede i Superligaen på denne dato, 26. juli, i 2009. Dengang spillede han for Esbjerg fB, pudsigt nok mod Brøndby IF, hvor han blev skiftet ind til sidst i kampen i stedet for en skadet Lars Winde.
Kenn Hansen dømmer sin Superligakamp nr. 109 og den 22. med deltagelse af Brøndby IF (8V-10U-3T). De seneste seks Superligakampe på Brøndby Stadion med Kenn Hansen som dommer, siden maj 2013, er ikke endt med nederlag til Brøndby IF (2V-4U-0T).
Kilde: danskfodbold.com