
Disse 11 starter i San Marino
09.07.2015 19:30
Kickoff mod AC Juvenes/Dogana nærmer sig, og det betyder, at vi nu kan løfte sløret for, hvilke 11 spillere Thomas Frank har valgt til startopstillingen i San Marino. Se de udvalgte på grafikken nedenfor.
- Med blot 10 dage til Superliga-start og forhåbentlig flere spændende udfordringer i Europa har vi brug for at finpudse formen og optimere detaljerne så meget som muligt. Fokus er især på at lykkes med vores offensive mønstre og løb, som vi har arbejdet hårdt på gennem det seneste stykke tid. I tillæg er der også point på spil til Danmarks europæiske regnskab, og det forlyder, at næsten halvdelen af tilskuerne på stadion i aften vil være medrejsende Brøndby-fans. Derfor stiller vi det stærkest mulige hold på dagen uden at løbe unødig risiko rent fysisk, fortæller Thomas Frank.
Der er dog nogle ændringer, hvis man sammenligner med det første opgør. Det drejer sig blandt andet om den centrale midtbane, hvor Andrew Hjulsager rykker ind i stedet for Frederik Holst, der er blevet hjemme i Danmark sammen med Martin Ørnskov, Daniel Agger, Christian "Greko" Jakobsen, Frederik Rønnow og Andreas Hansen, ligesom nyligt tilbagevendte Christian Nørgaard sidder over. Martin Albrechtsen er ny mand i midterforsvaret, Riza Durmisi går ind på venstre back, mens Elba Rashani træder ind på kanten.
Bænken ser således ud: Pryts Larsen (GK), Da Silva, Crone, Johansen, Larsen, Corlu og Stückler.
Kampen begynder kl. 20:30 og kan streames her. Hovedpartner Bet25 har flere spilmuligheder på opgøret, deriblandt odds 1.77 på Johan Elmander som målscorer.
Se også:
- Strudal: Vi skal levere igen
- Med truppen på tur: Fra Vestegnen til San Marino