
Ung back på tavlen i Reserveliga-remis
25.02.2015 11:28
Tirsdag eftermiddag spillede Brøndby IF 1-1 med OB i Reserveligaen. Opgøret, som blev gennemført på bane 28 i Brøndby, blev dermed den femte Reserveliga-kamp uden nederlag for de blågule (tre sejre og to uafgjorte).
Undervejs var der comeback til Ariel Nuñez, som forstuvede anklen under træningslejren i Portugal. I pausen afløste han anfører Thomas Kahlenberg, der fik værdifulde minutter i jagten på topformen efter en skadespause. Den tidligere Brøndby-spiller Patrick Olsen havde fået lov til at spille med, så han kan holde sig i gang, imens han søger kontrakt andetsteds.
Brøndby-mandskabet, som havde en del unge spillere i truppen, kom foran allerede i begyndelsen af opgøret på et mål af U19-venstreback Kristian Larsen. Inden pausefløjtet udlignede Mads Greve for gæsterne, og da anden halvleg forløb uden scoringer, endte opgøret 1-1.
Brøndby IF - OB 1-1 (1-1)
1-0 Kristian Larsen (8. minut)
1-1 Mathias Greve (41. minut)
Startopstilling
Michael Falkesgaard
Frederik Holst - Nicklas Halse (U19) - Martin Albrechtsen - Kristian Larsen (U19)
Patrick Olsen (fri transfer)
Thomas Kahlenberg - Nikolai Laursen
Alexander Szymanowski - Holmbert Fridjonsson - Andrew Hjulsager
Indskiftet: Ariel Nuñez, Marcelo Mendes (U19), Daniel Anusic (U19) og Rezan Corlu (U19).