Start-11: Johan Larsson får uofficiel debut

07.02.2015 21:00

I aften kl. 22:00 dansk tid skal Brøndby IF i aktion for sidste gang under træningslejren i Portugal. Denne gang er modstanderen svenske IFK Göteborg, som har en dansk trio i startopstillingen i form af Lasse Vibe, Jakob Ankersen og Søren Rieks.

Brøndby IF's start-11 er tæt på at være identisk med den opstilling, som slog tjekkiske Mladá Boleslav 2-0 for præcis en uge siden. Martin Albrechtsen er med i stedet for Daniel Agger, og på højreback er der uofficiel debut til nyindkøbte Johan Larsson (se videointerview med svenskeren her). Du finder Thomas Franks 11 udvalgte i grafikken nedenfor.

Ariel Nuñez sidder over efter at have forstuvet anklen i seneste kamp. Det samme gælder Daniel Agger, som bliver sparet på grund af en overbelastning i læggen. Fredrik Semb og Elba Rashani er stadig på vej tilbage fra skader, Nikolai Laursen er nedlagt af sygdom, og tredjekeeper Andreas Hansen har fået et slag på knæet. 16-årige Joel Kabongo og 17-årige Daniel Stückler er ikke i truppen, da de er rejst videre til træningslejren for Brøndby Masterclass i Tyrkiet.

Aftenens opgør mod IFK Göteborg sendes på TV3 Sport 1.

IFKBIF

Bænk: Falkesgaard (GK), Kahlenberg, Szymanowski, Holst, Durmisi, Hjulsager og Fridjonsson.

Tror du på, at Brøndby IF kan besejre IFK Göteborg, så er der odds 2.55 at hente hos Bet25.