Sæsonkortholdere: Gratis ishockey i Rødovre

11.02.2015 16:05

Rødovre Mighty Bulls giver adgang for alle Brøndby IF's sæsonkortindehavere til ishockeykampen fredag den 20. februar kl. 19:00 i Rødovre Skøjte Arena. 

Her møder Rødovre Mighty Bulls Aalborg Pirates i den sidste weekend-hjemmekamp inden slutspillet. Så duk op og støt Vestegnens lokale ishockeyhold.

Alle sæsonkortholdere er inviteret gratis til kampen og kan hver især tage to venner med. Sæsonkortet skal blot vises ved indgangen. Der forventes mange tilskuere, og det anbefales at komme i tidsrummet mellem 18:00 og 18:30. 

Kampen spilles som nævnt i Rødovre Skøjte Arena, hvor busserne 13 og 6A kører lige til døren.