
Begrænset antal billetter til kampen i Manchester
11.02.2015 15:53
Søndag den 15. februar - ugen før forårspremieren mod AaB - skal Brøndby IF i aktion i Manchester, hvor formen pudses af i en sidste test mod den nystiftede, amerikanske klub New York City FC.
NYCFC, der blandt andet har spanske David Villa i truppen, er ejet af City Football Group, der også ejer engelske Manchester City FC, australske Melbourne City FC og japanske Yokohama F-Marinos.
Kampen mod New York City FC spilles i Manchester, England, på Manchester City FC’s nye træningsanlæg, Academy Stadium, der ligger umiddelbart ved siden af Etihad Stadium. Det imponerende anlæg kan du se billeder af og læse mere om her og her (eksterne links).
Har du planer om at flyve derover for at følge holdet, er der et begrænset antal billetter til salg i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion. Billetterne til opgøret koster 110 kr. pr. styk.