
Ny og lækker linje med babytøj
14.12.2015 14:30
Hvad skal man lægge under juletræet til de helt små? Brøndby Shoppen har et godt bud!
En ny og lækker linje med babytøj er således landet i shoppen på Brøndby Stadion og på brondbyshoppen.dk.
Farverne er selvfølgelig holdt i gul og blå, hvor man selv kan vælge, hvilken af de to Brøndby-farver der skal være dominerende. De blå og gule design har imidlertid fået selskab af en tredje og lyserød variant, som dermed giver lidt ekstra at vælge imellem til pigerne.
Billedet ovenfor giver et par eksempler på de forskellige varianter, men du kan se hele udvalget i den nye babylinje ved at klikke forbi brondbyshoppen.dk.
Husk, at Brøndby Shoppen er åben alle dage frem til jul - det vil sige også på søndag.