Optakt til søndag: Stats og info om SønderjyskE-kampen

21.08.2015 10:23

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - SønderjyskE, Alka Superliga 15/16, 6. runde
Kickoff: 23. august kl. 16:00
Dommer: Kenn Hansen
TV: CANAL9
Liveupdate: @BrondbyLive

Udvalgte Bet25-kampodds
Schwartz første målscorer? 6.50
Rent bur til Rønnow og Brøndby IF? Ja 2.60 | Nej 1.45
Brøndby-sejr? 1.95

Superligaform
Brøndby IF: V-U-T-T-T
SønderjyskE: V-V-T-T-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
12.04.2015 SønderjyskE 0-1 Brøndby IF
23.11.2014 Brøndby IF 1-0 SønderjyskE
17.08.2014 Brøndby IF 2-0 SønderjyskE
18.04.2014 Brøndby IF 3-1 SønderjyskE
08.12.2013 SønderjyskE 1-1 Brøndby IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 28 mellem Brøndby IF og SønderjyskE. Statistikken siger 17 sejre til Brøndby IF, seks uafgjorte og fire nederlag samt en målscore på 64-28 set med Brøndby IF’s øjne.
 
Brøndby IF har vundet de fire seneste Superligakampe mod SønderjyskE og har tillige holdt nullet i de tre seneste af de fire kampe. Seneste sejr til SønderjyskE daterer sig således til juli 2013, altså mere end to år siden.
 
De 27 tidligere Superligakampe mellem Brøndby IF og SønderjyskE har budt på ikke mindre end 10 straffespark. De seks af dem har været til Brøndby IF, der har scoret på alle seks, hvorimod SønderjyskE har misbrugt de tre seneste af deres i alt fire straffespark.
 
Brøndby IF vil med en sejr over SønderjyskE tage sejr nr. 400 i Superligaen i klubbens Superligakamp nr. 812. Dermed bliver Brøndby IF den anden klub, der passerer denne milepæl i Superligaen.
 
Brøndby IF vil i tilfælde af nederlag til SønderjyskE have tabt fire Superliga-hjemmekampe i træk. Det vil i givet fald være en ny Superliga-klubrekord, idet Brøndby IF kun ved to tidligere lejligheder (nuværende samt juni-august 1993) har tabt tre Superliga-hjemmekampe i træk.
 
Det er fem Superliga-hjemmekampe siden, at Brøndby IF sidst holdt nullet på Brøndby Stadion. Hvis det ikke bliver til et clean sheet mod SønderjyskE, vil det være den længste serie uden clean sheets på hjemmebane siden april-november 2012.
 
Brøndby IF har tidligere spillet seks DM-hjemmekampe den 23. august, senest i 2009, hvor det blev til en sejr på 6-1 over HB Køge. Samlet set er det på Brøndby Stadion på denne dato blevet til fire sejre og to nederlag.
 
Kenn Hansen dømmer sin Superligakamp nr. 111 og den 23. med deltagelse af Brøndby IF (8V-10U-4T). To gange tidligere har han dømt Brøndby IF mod SønderjyskE i Superligaen, begge gange med sejr til Brøndby IF, men pudsigt nok med nul henholdsvis otte advarsler.
 
Johan Elmander vil med en enkelt scoring mod SønderjyskE have scoret 25 mål for Brøndby IF i Superligaen, hvilket 16 spillere tidligere har præsteret for Brøndby IF. I givet fald vil han komme på omgangshøjde med den nuværende angrebstræner, Mark Strudal, der scorede 25 mål i Superligaen for Brøndby IF i perioden 1993-1995.
 
Brøndby IF har scoret det første mål i 19 af de 27 tidligere Superligakampe mod SønderjyskE, hvilket har resulteret i point i samtlige kampe på nær én (15V-3U-1T). Da det enlige nederlag skete i maj 2006, har en føring på 1-0 til Brøndby IF givet point mod SønderjyskE i de seneste 14 opgør.