
Optakt: Info og statistik om RFC-BIF
08.08.2015 09:25
Kampinfo
Kamp: Randers FC - Brøndby IF, Alka Superliga 15/16, 4. runde
Kickoff: 9. august kl. 18:00
Dommer: Jens Maae
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive
Billetter: Køb her
Udvalgte Bet25-kampodds
Over 2,5 mål i kampen? Ja 2.20 | Nej 1.70
Rent bur til Brøndby? Ja 3.30 | Nej 1.30
Brøndby-sejr? 3.25
Superliga-form
Randers FC: T-V-V-U-V
Brøndby IF: T-T-T-T-U
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
31.05.2015 Randers FC 1-1 Brøndby IF
02.11.2014 Brøndby IF 1-0 Randers FC
14.09.2014 Brøndby IF 0-2 Randers FC
11.05.2014 Brøndby IF 1-1 Randers FC
02.03.2014 Randers FC 0-1 Brøndby IF
Karantæne
Mustafa Amini
Kasper Fisker
Karantæne ved næste advarsel
Ingen
Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 28 mellem Randers FC og Brøndby IF. Statistikken siger 14 sejre til Brøndby IF, seks uafgjorte og syv nederlag samt en målscore på 42-26 set med Brøndby IF’s øjne.
Brøndby IF er ubesejret i de tre seneste Superliga-kampe mod Randers FC på AutoC Park Randers (to sejre og én uafgjort). Faktisk har Brøndby IF kun tabt to ud af de seneste ni Superliga-udekampe mod Randers FC (6V-1U-2T).
De seneste otte Superliga-kampe mellem Randers FC og Brøndby IF har budt på sammenlagt 11 scoringer. En kamp er endt helt uden scoringer, tre kampe med én scoring og fire kampe med to scoringer, så kampens første mål er ud fra disse otte kampe ensbetydende med point.
Den første af sæsonens tre Superliga-kampe mellem Randers FC og Brøndby IF er som oftest endt med point til Randers FC. I to af kampene har Brøndby IF trukket det længste strå, hvorimod tre kampe er endt uafgjort og fire kampe helt uden point til Brøndby IF.
Brøndby IF har scoret i hver af de seneste otte Superliga-udekampe, i alt 12 mål. Med mindst en scoring mod Randers FC vil serien af scorede mål i træk på udebane være den bedste for Brøndby IF siden marts-august 2010.
Brøndby IF har tabt de seneste fire Superliga-kampe, og hvis det bliver til et nederlag mod Randers FC, vil det være første gang siden maj-juli 2012, at Brøndby IF taber fem Superliga-kampe i træk.
Brøndby IF har i kun én af de 25 tidligere Superliga-sæsoner stået uden sejre efter sæsonens fire første kampe. Det var i 2013/14, hvor sæsonens fire første kampe endte med to uafgjorte og to nederlag.
Jens Maae dømmer sin Superligakamp nr. 56 og den 11. med deltagelse af Brøndby IF (4V-3U-3T). Han har været dommer ved to tidligere Superliga-kampe mellem Randers FC og Brøndby IF, der gav en sejr og en uafgjort samt to clean sheets til Brøndby IF.
Jens Maae har ikke udvist en spiller i Superligaen siden den 2. marts 2014, hvor han dømte… Randers FC mod Brøndby IF (Alexander Fischer). I sæsonen 2015/16 har Randers FC spillet seks kampe i alle turneringer og har hidtil modtaget fem udvisninger!
Brøndby IF har tidligere spillet fem DM-kampe på udebane den 9. august. Samtlige fem kampe endte med point til Brøndby IF; tre sejre og to uafgjorte.
Kilde: danskfodbold.com