
Brøndby IF søger folk til billetkorps
22.08.2015 10:10
Er du over 18 år, og har du lyst til at blive en del af vores nye billetkorps på Brøndby Stadion?
Så er det måske dig, vi søger!
Arbejdet som en del af vores billetkorps er ulønnet og består i at stå for billetteringen på Brøndby Stadion.
Billetkorpset løser primært opgaven med at billettere folk på stadion i forbindelse med vores kampe i Alka Superligaen, men det kan også være pladsanvisning af gæster. Alle typer ansøgere er velkomne – de eneste krav er, at du skal være fyldt 18 år, være i fornuftig fysisk form, kunne bevare overblikket i hektiske øjeblikke samt være rolig af natur.
Vores fornemmeste opgave er at sikre, at vores gæster får den bedste oplevelse i forbindelse med kampene.
Vi gør opmærksom på, at arbejdet er en stewardfunktion, hvor servicering af Brøndby Stadions gæster er i højsædet.
Vil du vide mere, kan du kontakte billet- og sæsonkortansvarlig Tim Berggren på 26803422 eller sende en ansøgning på [email protected].