Brøndby IF møder PAOK i Europa League-playoff

07.08.2015 13:12

Der er netop blevet trukket lod til playoff-runden i Europa League, der giver vinderne adgang til gruppespillet. Torsdag aften sikrede Brøndby IF sig en plads i lodtrækningsbowlen med en samlet sejr over cypriotiske Omonoia på udebanemål, og i playoff går turen så til Grækenland og PAOK.

Brøndby IF spiller ude torsdag den 20. august og hjemme den 27. august.

Billetsalget til hjemmekampen den 27. august forventes at begynde mandag eller tirsdag. Det sker via brondby.com/billet.

Tror du på Brøndby-avancement, kvitterer hovedpartner Bet25.dk med odds 2.95. En Brøndby-sejr i Grækenland giver odds 6.50.