Mål-Pukki: Offensiv træning viste sig i kamp

28.09.2014 22:58

Teemu Pukki viste gode takter, kom frem til flere gode muligheder og scorede sit første mål i Brøndby-trøjen, da Brøndby IF søndag aften spillede 2-2 på udebane mod Esbjerg fB.

- Det føltes bedre end i de foregående kampe, og når man scorer et mål, hjælper det til at falde bedre ind i spillet. Efter målet følte jeg, at det var nemmere at få gang i mit spil, fortæller den finske landsholdsangriber.

På trods af målet - og at de blågule fik uafgjort efter at have været bagud - er han skuffet.

- Vi spillede uafgjort, men det føles som et nederlag, fortæller han.

Se hele interviewet med Teemu Pukki i videoen ovenfor, hvor han også fortæller om, hvordan den offensive træning har givet pote.