Videre i DBU Pokalen - se sejrssangen
29.10.2014 23:23
Med en 3-1-sejr over Fremad Amager blev det onsdag aften til videre avancement for Brøndby IF i DBU Pokalen. Sundby Idrætspark var proppet til randen, og de knapt 5.000 tilskuere var det højeste tilskuertal i 34 år.
Med to hurtige mål i første halvleg sørgede Teemu Pukki og Martin Ørnskov for, at spændingen relativt hurtigt forlod kampen, mens indskiftede Holmbert Fridjonsson midt i anden halvleg cementerede sejren. Til allersidst fik værterne fra Fremad Amager reduceret til slutresultatet 1-3.
Undervejs i kampen gav cheftræner Thomas Frank debut til to Brøndby-talenter i form af 16-årige Nikolai Laursen og 19-årige Svenn Crone. Nikolai Laursen blev dermed Brøndby IF's yngste debutant nogensinde.
Reaktioner følger her på brondby.com.
Se sejrssangen
På Brøndby IF's Facebook-side kan du se spillernes sejrssang fra omklædningsrummet.