
Info om pokalkampen mod Fremad Amager
09.10.2014 13:34
Pokalkampen mod Fremad Amager er nu endelig fastsat til onsdag den 29. oktober kl. 20:30 i Sundby Idrætspark.
Fremad Amager har tildelt 2.000 pladser til fans af Brøndby IF.
For at tage godt imod Brøndby IF’s fans er der lavet en særlig zone på stadion. De blågule fans skal indfinde på ”Sunny Side” via indgang fra Irlandsvej.
Billetter til kampen vil kunne købes i forsalg gennem Billetnet fra onsdag den 15. oktober.
Billetprisen er 80 kroner + et gebyr på 15 kroner til Billetnet for billethåndtering.