Frank: Ingen tvivl om, at vi skal vinde

28.10.2014 16:57

Tre kampe på otte dage. Sådan lyder programmet for Brøndby IF i øjeblikket.

Den "midterste" kamp er pokalopgøret mod Fremad Amager fra 2. division onsdag aften, og selv om der vil være nye folk at finde i startopstillingen, vil det stadig være et slagkraftigt hold fra en bred Brøndby-trup, fortæller cheftræner Thomas Frank.

- Det er en blanding af at holde mange i gang, så de føler, at de er tæt på holdet, og samtidig stille det hold, som kan vinde på dagen, siger Brøndby-cheftræneren og tilføjer:

- Pokalkampe er altid specielle. De har deres egne helt særskilte liv med favoritter og "underdogs", og sådan er det også i morgen. Der er ingen tvivl om, at vi er favoritter, og at vi skal vinde.

- I morgen handler det kun om os selv. Det handler kun om, at vi kan ramme vores niveau. At vi kan spille simpelt og aggressivt nok. At vi kan spille med nok ro. Vi skal være klar rent mentalt til den kamp, og det er vi.

Hør disse ord og resten af interviewet med Thomas Frank ved at trykke play på videoen ovenfor.