Clean sheet og tre point til U15-talenterne

07.10.2014 14:15

Ledøje-Smørum Fodbold have gjort lidt ekstra ud det, da Brøndby IF i søndags kom på besøg i U15-ligaen. Med boldrenge, indmarch, maskot og speaker var der ekstra opmærksomhed om kampen, som de blågule vandt 2-0.

Brøndby IF's U15-talenter dominerede fra start til slut. LSF tog et mere defensivt udgangspunkt, og det stillede store krav til tempoet i de blågules spil, fortæller U15-cheftræner Frank Hjortebjerg.

- Den udfordring løste vi med blandet succes. Vi kan godt tillade os at stille større krav til vores egen boldomgang og vores evne til at holde et højt tempo kampen igennem. Det høje tempo er afgørende, når vi skal skabe chancer mod en solid og tæt defensiv, men vi skal ligeledes være aggressive i vores løb med og uden bold, siger U15-cheftræneren og tilføjer:

- I momenter af kampen var vi aggressive og holdt et højt tempo med bolden. Det gjorde det svært for LSF, og vi scorede to fine mål.

Ledøje-Smørum Fodbold - Brøndby IF 0-2
0-1 Osman Jabarkhil
0-2 Gustav Olsen

Startopstilling
Rasmus From

Oliver Hansen – Miljan Guberinic – Lasse Munkholm – Marco Holritz

Benjamin Laursen

Lauge Persson – Jesper "Jobbe" Lindstrøm

Lucas Steen – Ertugrül Teksen – Osman Jabarkhil


Indskiftere: Selmin Borancic, Jetrim Dzeladini, Gustav Olsen