Optakt: Statistik og info om HIK-BIF

08.11.2014 08:25

Kampinfo
Kamp: Hobro IK - Brøndby IF, Superliga 14/15, 13. runde
Kickoff: 9. november kl. 17:00
Dommer: Jakob Kehlet
TV: Canal 9
Liveupdate: @BrondbyLive
Billetter: Udsolgt på udebaneafsnittet

Udvalgte Bet25-kampodds

Hvem vinder: 1 6.00 - X 3.85 - 2 1.60
Første målscorer: Pukki 5.50 - Szymanowski 12.00 - Durmisi 20.00
Antal mål udehold: 0 5.00 - 1 2.85 - 2 3.15 - 3+ 3.00

Superligaform
Hobro IK: T-T-U-T-U
Brøndby IF: V-U-V-V-U

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør (kun ét tidligere opgør)
03.08.2014 Hobro IK 2-0 Brøndby IF

Karantæne
Martin Mikkelsen, Hobro IK

Karantæne ved næste advarsel
Frederik Holst, Brøndby IF (6 point)
Thomas Kahlenberg, Brøndby IF (6 point)

Vinkler om kampen
Det er Brøndby IF’s anden Superligakamp mod Hobro IK, og efter nederlag i det første opgør i august er det Brøndby IF, der har revanche til gode. Hobro IK er i øvrigt den eneste klub, der ikke har tabt en Superligakamp til Brøndby IF.

Hvis Brøndby IF kan holde Hobro IK fra at score, vil det være fjerde Superligakamp i træk med clean sheet. Det præsterede Brøndby IF senest i oktober-november 2013, hvor det blev til fem kampe i træk uden scoring imod.

Hobro IK er uden sejr i de seneste syv Superligakampe (fire uafgjorte og tre nederlag). Men klubbens 17 point efter sæsonens første 13 kampe er en top-10 præstation blandt oprykkere i Superligaens historie.

Lebogang Phiri fylder 20 år på kampdagen. Såfremt han formår at score sit femte mål i Superligaen, vil han blive den blot anden fødselar til at score for Brøndby IF i Superligaen, efter Kim Daugaard gjorde noget tilsvarende i 1998.

Lukas Hradecky kan spille sin officielle kamp nr. 50 for Brøndby IF, og Riza Durmisi kan spille sin Superligakamp nr. 50 for Brøndby IF.

Brøndby IF har ikke tabt i de syv seneste Superligakampe spillet i november (6V-1U-0T), hvoraf de fem seneste alle er vundet. Hvis det bliver til sejr igen, vil det være første gang siden 1994-96, at Brøndby IF vinder seks Superligakampe i november i træk.

Jakob Kehlet dømmer sin Superligakamp nr. 99 og den 22. med deltagelse af Brøndby IF (10V-3U-8T). Han dømte også det første opgør mellem Hobro IK og Brøndby IF.