Deja-vu i Hobro

09.11.2014 19:30

Søndag aften var Brøndby IF igen på besøg ved Mariager Fjord, hvor Hobro IK lagde græs til 14. runde af Superligaen.

Den kamp endte med slutresultatet 3-0 til hjemmeholdet i en kamp, der desværre på mange måder mindede om de to klubbers første møde samme sted. Trods et par store chancer i første halvleg fik de blågule aldrig kontrol med kampen, der i alt for mange perioder derfor blev spillet på værternes præmisser.

Næste opgave for de blågule er om 14 dage - efter landskampspausen - hvor SønderjyskE gæster Brøndby Stadion.

Reaktioner på Hobro-kampen følger senere her på brondby.com.