
Blågul trio på U16-landsholdet
05.11.2014 11:01
Et nyt kuld U16-landsholdspillere blev i sidste uge for første gang sendt i kamp, da Danmark over to kampe mødte Tjekkiet. Mødet med tjekkerne blev desværre til to nederlag, men fans af Brøndby IF kunne glæde sig over at have fire blågule talenter med på holdet.
I næste uge, nærmere bestemt den 12. og 14. november, skal U16-landsholdet igen i kamp, når Ukraine kommer på besøg, og her vil Brøndby IF atter engang være repræsenteret. Således er målmand Casper Hauervig (billedet), højre back Christian Johansen og offensivspilleren Karl Dines Appelt (billedet) udtaget. Alle tre var med i sidste trup og har derfor noget at revanchere efter nederlagene mod Tjekkiet.
Begge kampe spilles på Frederiksberg Idrætspark, hvor der er gratis adgang.