
BIFFEN: Med sikkerhedschefen på arbejde
25.11.2014 14:40
I dag ser BIFFEN nærmere på gårsdagens 2-1-sejr i Reserveligaen over FC Nordsjælland. Brøndby-magasinet har talt med begge målscorere om kampen, ligesom der bliver kigget nærmere på Alexander Szymanovskis situation i klubben.
BIFFEN går ligeledes "Bag om Brøndby". Til søndagens kamp mod SønderjyskE var magasinet med sikkerhedschef Mickel Lauritsen på arbejde. Få et indblik i, hvad han egentlig laver på en kampdag, ved at se BIFFEN på kanalsport.dk fra kl. 17:00.
Vær opmærksom på, at det kræver, at man enten har eller opretter en bruger hos Bet25/Kanal Sport for at få adgang til dette. På grund af spillelovgivningen skal man bruge sit NemID for at oprette brugeren. Efter oprettelsen kan man også bruge sin mobil til at se "BIFFEN" og eksempelvis livestream af udvalgte kampe i Reserve- og U19-ligaen.