B EVENT: Nyt barn i Brøndby-klassen

13.11.2014 16:10

Sidst i oktober måned gik eventafdelingen i Brøndby IF i luften under det nye navn B EVENT.

Med nyt logo, navn og website vil B EVENT skabe mere opmærksomhed omkring eventafdelingen i Brøndby IF.

Brøndby IF Arrangementer har eksisteret i flere år, men det er de færreste, der er klar over, hvor mange eksklusive og unikke møde-, konference-, fest- og eventfaciliteter der egentlig er på Brøndby Stadion. De forskellige lokaler kan rumme mellem 10 - 2.500 personer, og arrangementerne varierer fra møder over bryllupper og konferencer til større messer.

- Vi kan tilbyde en lang række andre ting end fodbold, og det vil vi gerne vise omverdenen ved at stå tydeligere og mere selvstændigt frem som B EVENT. 

- På Brøndby Stadion har vi nogle unikke faciliteter, som man ikke finder andre steder, og vi har desuden et velkvalificeret setup med masser af erfarne folk, der kan planlægge, koordinere og drive alle typer events.

- B EVENT er vores nye profil - et eventbureau under selskabet Brøndby IF. Vi ser et betydeligt potentiale på dette forretningsområde, og det er det, vi nu skal forsøge at forløse, fortæller head of business development, Anja Bruun.

B EVENT er også kommet på de sociale medier og vil her løbende fortælle omverdenen, hvad der rører sig på Brøndby Stadion, når der ikke spilles fodbold. Tilstedeværelsen er samtidig et ønske om at komme endnu tættere på gæsternes behov og ønsker igennem sparring og dialog på de sociale platforme.

Find B EVENT her