Stenderup: Kommer ud og giver 120 procent
07.03.2014 15:32
På søndag kl. 17:00 skal Brøndby IF atter i kamp på hjemmebane. Midterforsvarer Daniel Stenderup er klar i spyttet, når han skal sætte ord på, hvad både tilskuere og FC Nordsjælland-spillerne skal forvente.
- De skal forvente et Brøndby-hold, som kommer ud og giver 120 procent - og lægger et højt pres på banen, og som gerne vil spille fodbold. Det synes jeg også, at vi har vist i kampene her i starten, især mod AaB, lyder det fra Daniel Stenderup.
Netop i forårspremieren mod AaB var han en del af startopstillingen, men i søndags var han gledet helt ud af truppen. Det er dog en beslutning, som cheftræner Thomas Frank - set i bagklogskabens lys - gerne ville gøre om.
- Jeg havde selvfølgelig fat i Stender for at forklare ham, hvorfor jeg havde truffet valget om ikke at have ham med i truppen, og så var han den første, jeg ringede til efter kampen, fordi jeg må bare sige, at vi også begår fejl. Det gjorde jeg til den kamp. Bagefter er det selvfølgelig nemt at være klog, men jeg begik en fejl - jeg skulle have taget Stender med, siger Thomas Frank.
Daniel Stenderup har imidlertid ikke ladet sig slå ud af kurs.
- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det har været hårdt, men jeg ved, at jeg skal kæmpe på træningsbanen hver evig eneste dag for at være med. Som jeg har sagt så mange gange før: Det gælder om at holde humøret højt, for ellers kan man hurtigt falde ned i et sort hul, lyder det blandt andet fra Daniel Stenderup.
Se hele indslaget om Daniel Stenderup i videoen ovenfor.