Optakt BIF-FCN: Statistik og kampinfo

08.03.2014 08:25

Når dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen fløjter søndagens opgør mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland i gang, vil det være 35. gang, at de to mandskaber står over for hinanden i Superligaen.

Statistikken er på de blågules side. 20 gange har 'drengene fra Vestegnen' sejret, ni opgør er endt uafgjort, og fem gange har FC Nordsjælland kunnet strække armene i vejret.

Nedenfor kan du læse mere info og statistik om kampen.

Kampinfo:
Kickoff: 17:00
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Portene åbner: Sydsiden kl. 15, øvrige porte kl. 15:30.
Billetter: Kan købes her
TV-transmission: CANAL9

Superligaform:
Brøndby IF: V-T-U-U-V
FC Nordsjælland: U-U-V-T-V

Head-to-head:
Hjemme: 11 sejre, 3 uafgjorte, 2 nederlag (målscore: 38-14)
Ude: 9 sejre, 6 uafgjorte, 3 nederlag (målscore: 22-16)
Samlet: 20 sejre, 9 uafgjorte, 5 nederlag (målscore: 60-30)

Seneste fem indbyrdes opgør:
06.10.2013: FC Nordsjælland - Brøndby IF 1-1
16.05.2013: Brøndby IF - FC Nordsjælland 4-0
02.12.2012: FC Nordsjælland - Brøndby IF 3-0
02.09.2012: FC Nordsjælland - Brøndby IF 0-0
20.05.2012: Brøndby IF - FC Nordsjælland 0-1

Karantæne:
Ingen

Karantæne ved næste kort uanset strafpoint:
Dario Dumic, Brøndby IF
Lebogang Phiri, Brøndby IF 

Statistiske vinkler på kampen:

- Det er 35. Superligakamp mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. Statistikken taler til klar fordel for Brøndby IF, der har 20 sejre mod FC Nordsjællands fem sejre. De ni øvrige kampe er endt uafgjort.

- De 34 tidligere Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland har budt på 90 scoringer svarende til 2,65 mål pr. kamp. Fordelingen mellem de to halvlege har været 37 mål i 1. halvleg, 53 scoringer i 2. halvleg.

- Thomas Kahlenberg kan spille sin 10. Superligakamp mod FC Nordsjælland, og det er blevet til point i hver eneste kamp (fem sejre og fire uafgjorte).

- FC Nordsjælland har kun opnået fire point (én sejr og én uafgjort) i klubbens ni Superliga-udekampe i denne sæson, hvilket klart placerer FC Nordsjælland som Superligaen dårligste udehold.

- Mads-Kristoffer Kristoffersen dømmer sin 9. Superligakamp med deltagelse af Brøndby IF. De seneste tre har ikke givet sejr til -Brøndby IF, så den seneste sejr daterer sig til 16. maj 2013, hvor modstanderen var… FC Nordsjælland på Brøndby Stadion.

- Brøndby IF har ikke tabt på Brøndby Stadion med Mads-Kristoffer Kristoffersen som dommer. De fem kampe er endt med fire sejre, bl.a. over FC Nordsjælland, og én uafgjort.

- Christian Nørgaard kan fejre sin 20-års fødselsdag dagen efter kampen mod FC Nordsjælland.

- Riza Durmisi kan spille sin kamp nr. 25 for Brøndby IF, hvoraf 23 har været i Superligaen.

- Brøndby IF er den eneste af de 12 Superligaklubber, der endnu ikke har fået en scoring imod sig i kampens første kvarter.

Kilde: danskfodbold.com