Falkesgaard: Dejligt at være tilbage

I sidste uge kunne Michael Falkesgaard for første gang siden sin december-operation snøre støvlerne og træne med resten af truppen. Det har været nogle hårde måneder for den unge målmand, der har brugt tiden i styrkelokalet sammen med sin gode ven Mikkel Thygesen.

Selv om han har nydt at have Thygesen ved sin side, så er Falkesgaard glad for at være tilbage på træningsbanen. 

- Det er virkelig dejligt at være tilbage, og det er noget, jeg har set frem til i lang tid. Thyge (Mikkel Thygensen, red.) og jeg har længtes efter at komme tilbage, og nu er jeg her så - desværre uden ham lige foreløbig. Men det er utroligt lækkert at være tilbage på træningsbanen sammen med de andre gutter, siger Brøndby-keeperen.

- Jeg kan stadig ikke være med i intervalspil, og når det går heftigt for sig, men derudover kan jeg være med til det meste. Min hånd er stadig stiv og kan godt hæve lidt op indimellem, men det går den rigtige vej. Jeg får mere og mere styrke tilbage i den for hver dag, der går. 

Før Falkesgaard kunne træne med holdkammeraterne, har den stået på mange timer i klubbens styrkerum. Det kan være nogle ensomme dage, men heldigvis for “Falk” har han haft følgeskab af Mikkel Thygesen, der ligeledes er i gang med genoptræning. 

- Thyge og jeg har trænet rigtig meget indendørs, så vi er blevet endnu bedre venner, end vi var i forvejen. Vi har lavet en masse sjov, fortalt hinanden en masse røverhistorier, og så har vi også startet en konkurrence på Instagram. Det har vi gjort for at være en del af holdet, men også for at komme lidt ud til fansene, siger Falkesgaard, der dog fortæller, at det ikke kun har været sjov og ballade.

- Men det er klart, at man ikke på samme måde er en del af holdet, når man ikke er så meget sammen med de andre gutter. Man vil jo også gerne følge med i holdets fremgang, men det er svært, når man selv er inde i et styrkelokale. Så det har selvfølgelig været en mental hård omgang, og det er fantastisk at være tilbage på træningsbanen. 

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Falkesgaard mener da også, at man godt kan finde nogle positive aspekter i den hårde tid. 

- Det er jo den længste ferie, jeg nogensinde har haft på seniorniveau, griner Falkesgaard og fortsætter noget mere alvorligt:

- Det har været medvirkende til, at jeg har fået en endnu større sult. Man har lyst til at træne mere, være mere på, fordi man savner det så meget. Og så vil man indhente det, man har mistet. Det, tror jeg, er med til at gøre én stærkere mentalt - også fremadrettet. Men nu håber jeg, at det er sidste gang, jeg har en længerevarende skade, for det er ikke særlig sjovt.