Bestil mad og drikke hjemmefra - afhent på stadion

21.03.2014 15:16

Bestil mad og drikkevarer hjemmefra - nyd det på Brøndby Stadion.

Via en app til iPhone og Android (Zerved) har tilskuerne på Loxam-tribunen og Sydsiden mulighed for at forudbestille mad og drikkevarer hjemmefra indtil to timer før kickoff. Når man ankommer til stadion, vil bestillingen så stå klar til afhentning i et "fast track" i udvalgte boder, og du undgår dermed køerne på travle dage.

Læs mere nedenfor.

Bestil, betal, afhent

App'en, som man skal downloade for at bestille, hedder Zerved og findes til både iPhone og Android.

Du downloader den gratis app her:

Zerved til iPhone: http://itunes.com/Apps/Zerved/Zerved
Zerved til Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.zervedapp.zerved

Når du har bestilt og betalt via app'en, modtager du en kvittering. Dine varer kan så afhentes i en bod under Sydsiden eller Loxam-tribunen, når du ankommer til stadion.

Der er to "fast track"-boder under Loxam. Det gælder boden ved tårn 17 (Loxam Nord) og boden ved tårn 23 (Loxam Syd). Boderne ligger tæt ved henholdsvis Telenor- og Friis-indgangen. Når du forudbestiller dine varer via app'en, kan du selv vælge afhentningssted.

Er varerne bestilt til Sydsiden, kan de afhentes i bod nr. S32 ved tårn 27.

Betaling foregår via app'en, hvor du enten kan indtaste dine kortoplysninger eller endnu lettere ved at scanne dit betalingskort i app'en.